Gå til hovedindhold

Velkommen til klubben

Børn fra 3. klasse kan indmeldes i fritidsklubben Baunegård fra 1. maj. Der er frit klubvalg i Albertslund.

Indhold

    Velkommen til Klub Baunegård

    Her på siderne kan du læse om vores klub, hvordan vi arbejder og hvad vi har valgt at have fokus på.

    I klubben arbejder vi ud fra tætte og nære relationer til børnene. Det samme gælder i arbejdet med at sørge for, at der generelt hersker en god stemning i klubben, hvor det også er relationen mellem os og børnene, og børnene imellem, der er helt afgørende.

    Klubben bliver dagligt brugt af børn og unge fra 9-16 år og det er et aldersspænd, som gør, at relationer, lege og aktiviteter spænder bredt.

    Der skal være plads til alle. Klubben skal være et rart sted at være og man skal føle sig velkommen. Ét af vores vigtige valg er, at vi stort set ikke har aktiviteter, oplevelser eller ture, som er aldersopdelte eller kun for nogle børn i et bestemt klassetrin. Alt er for alle, og det er det i fællesskabet. Vi kan godt - med få ting, differentiere inden for fællesskabets rammer, men så er det for at skabe deltagelsesmulighed og plads til alle.

    På  vores Facebook-side "Klub Baunegård" orienteres om kommende klubaftner, koloni eller andre arrangementer. Og her kan man som forældre til børn i klubben, eller som ung – hvis man er gammel nok til at have Facebook – melde sig til klubaften.

    "Vi på Baunegård" er en Facebook gruppe for hele Baunegård, som primært er en forældredrevet side, hvor man kan dele oplevelser, man har haft med institutionen. Personalet vil en gang i mellem lægge billeder eller måske en lille film op fra større fælles oplevelser.

    Informationer som er sendt ud via hjemmesiden, vil nogle gange også blive lagt på Facebooksiden. Men det er ikke stedet for dialog med eller informationer til institutionen eller personalet.

    Find links til vores SoMe her.

    Aula

    Alle vigtige beskeder fra institutionen vil også altid komme ud via Aula.


    Ansatte i klubben

    I klubben er der fast 3 pædagoger: Bjarne, Laila og Veroniki.

    Vi samarbejder med Københavns Professionshøjskole og Campus Nordsjælland og får derfor en pædagogstuderende hvert halve år, som skal være hos os i 6 måneder. Vi vil gerne som klub gøre, hvad vi kan for at hjælpe med at dygtiggøre kommende pædagoger.