Ude og inde
Ude
Fritidshjemmet har nogle fantastiske udendørsarealer. Vi har en stor legeplads, fodboldbane, trampolin,
klatrevæg, vild fed svævebane, bålplads m.m.
Vi har fri adgang til skoven, og vores børn er dygtige til at bruge omgivelserne og sig selv.
At følge de voksne når en ny del af legepladsen bliver bygget og bagefter få hjælp til at bygge videre på sin egen hule, giver plads til drømme og udfordring til ens håndværksmæssige kunnen.
Vores ønske er at vores børn har mulighed for og bliver udfordrede i deres fysiske udvikling sådan at de f.eks. spørger: "Kan jeg tænde et bål og selv lave suppe?" Eller "Kan jeg kravle til tops på klatrevæggen?" at børnene oplever at de bliver dygtigere og får bedre kontrol over deres kroppe. Naturligvis er der også et sundhedsmæssigt perspektiv som vi er opmærksomme på, men vores udgangspunkt vil være at give børnene oplevelsen af sejr og en naturlig lyst til at bruge deres krop og naturen.
Inde
Indendørs har vi væsenlig mindre plads men vi har et stort fællesrum med køkken, et stort ler og tegne rum, et mindre lege/klaverrum, et puderum og udklædningstøjs rum. Så har vi et værksted.
I kælderen har vi et lille men godt musikrum og en dejlig tumlesal.