Har der været større begivenheder det seneste 1½ år?

Ingen, bortset fra 40 årsfødselsdag

Hvad gav det seneste tilsyn anledning til? (refleksioner i personalegruppen)

Der blev talt om børn på sidelinjen/at børn kigger på. 

Sprogindsatsen

Sprogarbejdet ses som indlejret i hverdagslivet. Sprogstærke situationer, med inspiration fra kursus med Lena Basse er der opmærksomhed på, det forsøges der at skabe og vedvarende fælles tænkning er også i fokus. Den fælles tænkning opleves som en styrke og det handler om oplevelsen af at have enmeningsfuld dag, for børnene. Ting der giver indtryk og skaber fællesskab. Et eksempel errollespil, fordybelsen har givet indtryk af et udvidet sprogbrug. 

At ting gentages fx når man skriver på en historien, sproget strækkes og børnene har været meget optaget af det. Det har stor betydning og er vigtigt at kunne udtrykke sig, at blive en del af det fællesskab og sætte ord på tanker og ideer og arbejde i mindre grupper. Og det tages med hjem og leges. Der er meget få børn der ikke er alderssvarende sprogligt, det hænger også sammen med at sproget er en vigtig del af at have et spændende liv. Der arbejdes også med at gøre tingene visuelle for dem hvor det ikke falder ligeså nemt. Også andre stærke oplevelser som kolonien giver noget at tale om. 

Inklusion

Inklusion som bredt, noget der har med alle børn at gøre, hvor alle føler de hører til, at nogen vil dem, også de børn der har nogle udfordringer, er med. Det vigtigste at der er nogen der vil lege, og at de hører til. Erfaringen er at det lykkes, bl.a ved at stille krav til andre børn, så de kan modtage hinanden, både de nye og de anderledes. Der tages udgangspunkt i særligesituationer, fx laver aftaler mellem de voksne om hvordan bestemte situationer eller relationer skal håndteres.

Det tages meget alvorligt at de har kammerater. De aldersopdelte børnegrupper handler også om at de gør noget og kan noget sammen. Samtidig med at de kan lege store og små sammen

Tidlig indsats – motorik i vuggestuen?

Ingen 0-3 årige børn.

Bevægelse har en vigtig del af hverdagen, hvor børnene færdes ude og inde, skoven bruges meget og der arbejdes med dyrene, og børnene finder smådyr på legepladsen. 

Der laves aftaler med både tale- hørekonsulenter eller fysioterapeuten, hvis der fx er noget med sprog eller motorikken.

Der laves meget optræden i huset, og der er store arrangementer hvor der er tilskuere. Der er tegne ting m.m. tilgængeligt og der males i perioder.

Der følges op på ’hvad skal børnene have lært inden de forlader børnehaven’, beskrivelsen bruges til at holde fast i hovedlinjer, og se hvordan er det gået og skal vi fortsætte med vores prioriteringer.

Børnegrupperne (og børnene)drøftes på p-møder, også kan der blive igangsat en fælles indsats, er der noget andet der skal til fremover. Når der har været forløb drøftes det hvordan det er gået, også efter forældresamtaler, kan der være opfølgning.

At man selv kan bestemme om man vil være ude eller inde og hvor og med hvem man vil lege.At man må have tyggegummi. Der er ideer fra børn, fx blev det grebet som en ide fra børnene at der blev lavet teater som projekt. Der tænkes på hvad der skal igangsættes efter vurdering af hvad børnene har været optaget af.

Børns udvikling i hverdagspraksis

Børnene opfordres til at hjælpe, det foregår spontant, fx er noglegrupper gode til at dække borde, nogle børn er bedre til det end andre. De voksne giverskulderklap til de aktive, så der sættes lys på det man gerne vil have mere af, men indimellem appelleres der til nogle. Fokus er på at det er sjovt at gøre noget.

Der er også rutiner omkring børnene, fokus på at der er nogle børn der synes det er rart at være sammen med en voksen om noget, i en lille gruppe, fx at passe dyrene.

Bestyrelsen

Der er lige begyndt en ny bestyrelse, der har været snak om kommende temaer, sidste år var der børns digitale liv (med klub og fritidshjem) det fortsætter i det nye år, at snakke sammen og få gode råd af hinanden.

Forældresamarbejde er aftalt som tema, der er nu en del forældrearrangementer og ikke så mange møder. På bestyrelsesmødet blev det drøftet hvordan der tages imod nye forældre, der er ikke lige stort samspil med alle forældre, hvordan føler alle sig velkomne, fx er det en mulighed at holde forældrekaffe. 

Skoledelen har fyldt i bestyrelsen, men også virksomhedsplanen.

Læreplaner er også blevet drøftet, og forældre inddrages undervejs i den nye læreplan der skal udarbejdes.

Der informeres generelt ift. bestyrelsen når der er udarbejdet skriftligt materiale og høringssvar.Meget positivt arbejdsklima og der kan tales trygt med god opbakning.

Indholdet på møderne er meget på institutionens initiativ, oplevelsen er dog at man er velkommen. Alle der vil være med i bestyrelsen kan være med.

Forældresamarbejde

Der er faste årlige arrangementermed forældredeltagelse: enmajfest, børnefestuge med forældrespisning og indimellem optræden. Forældre henter børn og har kage og kaffe med når der har været koloni. Spisning i børnegrupperne en gang om året og høstfest og krybbespil til jul. To arbejdsweekender om året for de forældre der har lyst. Forældremøde med valg til bestyrelsen i efteråret. Og forældre passer dyr i weekenden. 

Der er en startsamtale efter 3-4 måneder fra man er begyndt i børnehave. Halvvejs i børnehaven er der en konsultation, ca. ½ time, alle forældre tager imod. Det handler om det enkelte barns trivsel, hvor er barnet pt. Som forældre opleves det som et godt møde, man får ikke så meget at vide i hverdagen som på sådan en konsultation. Som forældre oplever man at der styr på det, men det er rart at høre mere. Der er stor tillid til personalet når der fx skal ønskes hvem barnet skal følges med i skole. Der tales inden skolestart med udvalgte forældre. Det fælles overgangsmøde holdes (med andre dagtilbud), hvor forældregruppen fra huset mødes bagefter.

Der er altid tid til en snak og det kan være personalet eller forældre der tager initiativ. Der kan aftales et tidspunkt hvor der er ro til det og der kan aftales en lille møderække. Fx er der en mulighed for at snakke sammen på vej ud. Som forældre opleves som at der godt kan blive taget fat i en snak om barnet og man som barn får hjælp. Der er altid tid til at tage snakken. Det opleves rart at når man som forældre henvender sig og stiller spørgsmål. så er der som regel nogen der ved hvad der er sketellers undersøges det..

De fleste børn skal videre til fritidshjemmet her, men det opleves generelt af børne og forældre som en blid overgang og der er tydelige billeder på hvad børnene skal, de kender de fysiske rammer og de voksne. 

Det konsultative besøg aflyses hver anden gang, det bruges når der er noget der ønskes at få sparring på. Ved behov indledes samarbejde, pt er der en vejleder i huset.

Der har været et udvidet samarbejde ift. børn der er for tidligt født. Der hentes hjælp udefra ved behov, det fungere tilfredsstillende.

Medarbejdere

Personalemøder for børnehavener der en gang pr. md. I 4 timer, der tales om børn hver gang og alt det der kommer udefra og det som skal til at ske i huset, det er både praktisk og pædagogisk. Der har tidligere været temadageen lørdag, tidligere har der været udviklet på arbejdet med den studerende, det er vigtigt at få dem til at fungere godt og bidrage i huset. En del timer er gået til kursusaftner: Sprog i samspil. Som ansat kan man have brug for at have en anden kollega med på råd. Kollegaer tager drøftelser om børn m.m. på kryds og tværs og Kitti tages der også fat i løbende.

Der er tre fælles personalemøder med hele Baunegården om året og personaledag. Der har sidst været arbejdet med ude og naturtema, der er sat fokus på et specifikt område i skoven.

Der kommer løbende børn fra dagplejen, en eller flere besøg når et barn skal begynde, dagplejerne kendes ikke indgående.

Kommende udviklingsområder – hvad optager os nu?

Erfaringen med rollespil, har givet overvejelser om hvad det er der er foregået i den proces: det lange projekt er en sjov måde at arbejde på og det har givet muligheder for at komme tæt pånogle børn af nogle bagveje, det giver mulighed for at vi kan gøre noget på en anden måde. Det handler om at finde veje der ikke giver yderligere pres, finde balancen i forløbet hvor børnene er med. Mere fordybelse undervejs i processen. Fokus på det legende og i mindre grad skulle levere forestillingen.

Slippe målstyringen og gøre hele forløbet bredere.

En opmærksomhed på de børn der måske ikke er helt med i fællesskabet.