Traditioner
Årets gang på Baunegården er kendetegnet ved tilbagevendende begivenheder. Nogle af disse deler vi med vores naboinstitutioner og resten af byen, andre retter sig indad mod institutionen.
Traditioner er med til at gøre dagene forskellige; de giver på samme tid afveksling og forudsigelighed. Børnene kan glæde sig til det der snart skal ske.
Traditionerne må ikke blive til snævre projekter eller mekaniske gentagelser. Vores traditioner skal være rummelige; hvert år en ny udfordring.
Det gælder om at holde Baunegården levende;
at vedligeholde og forandre.