Aldersopdelte grupper
Hvert år omkring 1. maj deler vi børnene i tre grupper efter alder med to voksne tilknyttet hver gruppe. Med grupperne fordeler vi et ansvar blandt de voksne for at sikre hvert enkelt barns trivsel og samarbejdet med forældrene.
Vi spiser frokost sammen i grupperne hver dag mellem 11.45 og 12.45 Grupperne bliver et holdepunkt for børnene, hvor en anden organiseringsform for en tid tager over.
Børnene oplever et formelt fællesskab, som stiller krav om en vis tilpasningsevne. Når vi er ved at være færdige med at spise bliver vi siddende og snakker, fortæller historier, rimer, læser, synger eller lægger planer. Her er det vigtigt, at grupperne som udgangspunkt er aldersopdelte. Det sker jævnligt, at børnene går på besøg hos hinanden i frokosten. At grupperne er aldersopdelte er ingen hindring for at store og små viser interesse for hinanden og har noget sammen.
Fejring af børnenes fødselsdage, nogle af vores ture samt cirkus- og teaterprojekter foregår også i grupperne. Det gælder også for flere af vores øvrige traditioner - Børnefestuge og koloni eksempelvis - at grupperne fungerer som en base for voksne og børn.
@